Archive for the ‘Dessert’ Category

Kaffe-nougatin

1. juli, 2008

100 g sukker
50 g hele kaffebønner
2 tsk. Nescafé
Sukkeret smeltes og brunes let på en pande.
Knus Nescafé krystallerne i en morter.
Tilsæt kaffebønner og rør forsigtigt med en spatel (gerne silikone).
Tilsæt Nescafé og hæld nougatinen over på en silikone måtte. Fordel nougatinen over hele måtten til et tyndt lag ved at hælde måtten. Hvis det størkner, så varm massen i en ovn.
Knus nougatinen til passende krystaller, med de hele kaffebønner delvis knust. Bland den i is, drys på lagkager, eller smugspis den i køkkenet.

Græskar muffins

1. juli, 2008

250 g græskarkød uden kerner og skal
2 æg
150 g sukker
kornene af 1/2 vanillestang
2 dl valnøddeolie
1 dl mælk
100 g pecannødder (el. valnødder), grofthakkede
200 g hvedemel
2 tsk bagepulver
2 tsk stødt kanel
1 tsk stødt ingefær
evt. flormelis til glasur

Karamelliserede pecannødder:
45 g sukker
2 spsk vand
50 g pecannødder (el. valnødder)

Riv græskarkødet på den grove side af rivejernet. Bland det revne græskar med de hakkede pecannødder. Pisk æg, sukker, vanillekorn, olie og mælk sammen. Bland mel, bagepulver og krydderier for sig og vend det i æggemassen. Tilsæt græskar og nødder og vend det rundt til det er jævnt fordelt i dejen.
Pensl en muffinform (med plads til 12 muffins) eller 12 muffinforme af papir med lidt valnøddeolie og fordel dejen deri. Bag muffins gyldenbrune i ca. 25-30 min. Lad dem afkøle lidt, tag dem ud af formene og servér evt. overtrukket med glasur og pyntet med karamelliserede pekannødder.

Karamelliserede pecannødder:
Varm sukker og vand i en tykbundet gryde til sukkeret er opløst. Øg varmen kraftigt og kog sukkeret til karamel. Fortsæt kogningen efter sukkeret er blevet “tørt”, og når det karamelliserer, vendes nødderne i karamellen, som derefter hældes ud på et stykke let olieret bagepapir. Skil nødderne fra hinanden med en træske eller en gaffel og lad dem afkøle helt. Nødderne kan laves et par dage i forvejen og opbevares i en tætsluttende dåse.

Italiensk mælkeis

1. juli, 2008

Ingredienser:
6 æggeblommer
170 g. sukker
8 dl. sødmælk (økologisk)
1 stang vanilje
Kog sødmælken op med den flækkede vaniljestang og de udskrabede korn. Lad den trække væk fra ilden. Pisk æggeblommerne længe med sukkeret, til massen er hvid og luftig. Si mælken over æggemassen og tryk al saft af vaniljestangen. Pisk massen sammen og hæld den tilbage i gryden. Varm forsigtigt op under omrøring. Så snart cremen viser tegn på at tykne – d.v.s. den skal hænge så meget ved en træske, at man med en finger kan trække en streg på bagsiden af skeen, der beholder ’sporet’. Cremen må absolut ikke koge. Hæld cremen i en skål og køl den af under jævnlig piskning. Hæld den kolde creme i en ismaskine og frys den efter maskinens brugsanvisning. Isen kan varieres som andre isopskrifter med f.eks. tilsætning af knust hård nougat, eller 50 g cacao kogt sammen med mælk og vanilje (Alletiders kogebog)

Lily’s æbleskiver

1. juli, 2008

375 g mel
1 tsk natron
½ tsk salt
½ l kærnemælk
1 dl skummetmælk
120 g smeltet smør
4 æg

Mel, salt, natron blandes. Mælken piskes i. Det smeltede smør piskes.
Æggene deles. Blommer piskes i.
Står i ½ time.
Æggevider piskes og vendes i.
Bages i æbleskivepande. Når de vendes kan de med fordel vendes 1/4 omgang og derefter helt – så fordeles dejen bedre.