Archive for the ‘Forret’ Category

Laks i fruer

1. juli, 2008

8 skiver laks
2 dl creme fraiche 38%
4 cm friskrevet peberrod
2 tsk dijon sennep
salt peber
Kronblade fra 10 morgenfrueblomster
Salatblade
Rør en dressing af creme fraiche, peberrod, sennep, salt og peber. Smag til efter behag – den skal rive lidt i næsen overfor laksen
For de kunstfærdige – læg lakseskiverne i forlængelse af hinanden, og smør dressingen på, så du kan rulle en roulade og skære den i skiver (så tynde du nu kan). Det bliver lidt nemmere hvis rouladen fryses let inden udskæring.
For os andre – smør hvert laksestykke med dressing og rul det sammen.
Læg en bund af salatblade og drys morgenfrue-kronblade over – bare rolig de er ikke giftige, og kronbladene smager nærmest som salat, og svigermor lader sig nemt imponere. Læg lakse- rouladeskiverne over.

Æble-rejesalat

1. juli, 2008

2 granny smith æbler
1 lille bundt forårsløg
5 cm ingefær
50 g frisk kokos
Saft af ½ citron
3 spsk. citrongræs olie (hk. 2 stilke citrongræs fint og lad det trække en time på ½ dl rapsolie)
200 g rejer
Skær æblerne i både og derefter i ½ cm stykker. Snit forårsløg fint. Skær ingefæren julienne (i tynde korte tændstikker). Lav kokosnøddeflager ved at skrælle på tværs af nøddekødet.
Rør citronsaft med citrongræs olie, hæld det over resten og lad det trække. Tilsæt rejerne lige før servering.
Server med godt brød.